My story
Om Julie Dausell ApS
Julie Dausells designunivers består af elegance og finurlighed med en blanding i mellem den kølige, nordiske stemning og den franske, varme elegance.
Julie Dausell har altid syet tøj til sine egne 4 børn. Tøj, der både skal være behageligt og dejligt blødt at have på og samtidig være lækkert og smukt – gerne med en lille detalje.
Julie Dausell er uddannet på tekstillinjen på Designskolen i Kolding. Derfor tager hendes inspiration altid udgangs punkt i selve tekstilet; smukke prints og bløde varer er altid første valg og det der styrer designet.
I 2015 startede Julie Dausell firmaet op hjemme fra køkkenbordet, hvor hun selv designede, producerede og solgte sin kollektion. Den store interesse betød hurtigt at det ikke længere var muligt at følge med på symaskinen derhjemme og de smukke designs blev sat i produktion. Butikken i Gammel Munkegade åbnede i sommeren 2016. Her er både plads til lager, showroom og daglig arbejdsplads. Det har altid være vigtigt for Julie Dausell at kunden føler de kender hende og ved hvem der står bag designet – derfor var det rigtigt at opkalde firmaet efter hendes navn.
Alt tøj bliver designet af Julie Dausell – enten i hendes butik i Århus eller stadig hjemme på køkkenbordert i hendes hjem i Hjortshøj nord for Aarhus.